Vi ser frem til at byde dig velkommen

Den uformelle og nære modtagelse vil få dig til at føle dig hjemme fra første besøg.

HVORFOR VÆLGER VORES GÆSTER AT BO PÅ HOTEL SCT. THOMAS?

  • Hotellet ligger på Danmarks måske smukkeste Allé.
  • Hyggelig og familiær stemning.
  • Fordi de kan vælge velholdte værelser i flere størrelser.
  • Gratis morgenbuffet ved bestilling via hotellets egen hjemmeside.
  • Parkeringspladser foran hotellet, som nemt kan bookes her – også hvis man skal bruge ladestander.
  • Og vores nyheder vil skabe endnu mere interesse for at besøge Hotel Sct. Thomas: Lobby Bar, lounge, tagterrasse med bar og de nye moderne værelser på 4. etage.

FIND DET RETTE VÆRELSE

Vil du forkæles i vores Junior Suite, fejre weekend med din partner i Double eller Double Superior værelset, hvile dig mellem møderne på et Single Superior værelse eller måske har du bare brug for en overnatning i et Small Single værelse.

OPLEV VORES NYE
TAGTERRASSE

Hvis aftenen er lun, og du vil nyde livet fra et andet perspektiv, så tag elevatoren op til vores tagterrasse. Her kan du nyde din drink, se solen gå ned over byens tage eller forkæle din krop i vores sauna.

SLAP AF I LOBBY BAREN ELLER I DEN NYE LOUNGE

Har du sovet for længe til morgenmaden eller kan du bare bedst lide barista kaffe? Så kan du fra morgenstunden købe kaffe i Lobbybaren.

Senere på dagen vælger du måske at nyde et glas vin eller sidde med din laptop i Loungen og få dagens sidste e-mails besvaret.

Find dit ideelle spot, hvor du kan slappe af efter en travl dag i byen eller mødes før en aftentur i København.

I Lobby Baren åbner vi fra kl. 10-23

NYD DIN MORGENMAD

Gå efter duften af nybagte croissanter til restauranten på nederste etage.

Hvis du har booket direkte på hotellet, er morgenmaden altid inkluderet, ellers kan den tilkøbes i receptionen.

Får du besøg, mens du bor hos os, kan der altid tilkøbes ekstra morgenmad.

Vi vil gerne være med til at hjælpe dig til at starte dagen rigtigt, så udover kaffe, friskbagt brød, ost m.m. tilbyder vi en masse sunde muligheder.

Ligeledes bestræber vi os på at tilbyde dig en bæredygtig morgenmad med økologiske produkter og velovervejede anretninger for at forebygge madspild. Hvis du har glutenallergi eller er laktoseintolerant, har vi også alternative produkter til dig.

I hjertet af byen

Alléen grænser op til Frederiksberg, med sine mange grønne åndehuller, teatre og fine kulturelle tilbud.

Frederiksberg allé begynder fra Vesterbrogade, så du er også meget tæt på Vesterbro, som er Københavns måske mest hippe bydel.

Her er du aldrig langt fra bylivet, men omvendt kan du trække dig tilbage og nyde roen på Hotel Sct. Thomas. Den helt rigtig kombination for at få et perfekt ophold i København.

Her er du tæt på Frederiksberg Have, Tivoli, Zoologisk Have, Kødbyen og Værnedamsvej, som går under navnet ”Mini Paris” med sine fine cafeer/restauranter og franske atmosfære. Skal du på shoppetur, så finder du boutiques og spændende specialbutikker på Gammel Kongevej.

FANDT DU SVAR PÅ DIT SPØRGSMÅL?

VI VIL GERNE GIVE DIG MEGET MERE INFORMATION I RECEPTIONEN.
KOM FORBI, RING ELLER SEND EN EMAIL.